Strømlinet og lavtflyvende japaner

Yamaha har udviklet en helt ny vandkølet V2-motor med direkte indsprøjtning til den japanske families nye cruiser, XVS 1300A Midnight Star. Den har masser af solide kræfter i sig. Og den giver gerne kræfterne fra sig, især hvis den kommer lidt op at snurre. Derfor kan den tunge bamse fint levere andet end den helt rolige cruiser-hygge og friste til lidt frisk kørsel.
Da maskinen samtidig har en meget kontant opførsel, var det alt andet end kedeligt at tilbringe en solfyldt dag med den på små sydfynske landeveje. Affjedringen både for og bag opleves ret hård, så meget, at bump i vejen nogle gange gik lige op i bagsædet. Gevinsten er, at den tager svingene uden slør – så grænsen for nedlæg er kun den naturlige for en tung cruiser, nemlig at frihøjden ikke er stor.
Men tilbage til motoren, for med dobbelte balanceaksler er der også sagt farvel til ubehagelige vibrationer fra de solide stempler. Uanset hvor hurtigt de går op og ned. Og da motorcyklen er en sværvægter på små 300 kg – læg dertil chauffør og benzin – skal maskinen i sving for at trække rigtigt. Det betyder igen, at der skiftes gear lidt oftere end på så mange andre cruisere. Det er dog ikke noget problem, for gearskiftet er præcist, og 4. og 5. gear fordeler normalt langt de fleste opgaver mellem sig. Motorens trækkraft klarer resten.
Anstrengende gearskift
På Sydfyns helt smalle veje måtte de mindre gear også i sving, og derfor blev det trættende at bruge Yamahaens hæl-tå-gearskift. Det kan maskinen godt undvære til fordel for en enkelt gearpedal, der kan vippes op og ned af forfoden.
Skulle en hidsig karl have lyst til at køre omdrejningerne helt i top, har Yamaha valgt at beskytte motoren. Ved for høje omdrejninger slår den tændingen fra den forreste cylinder, indtil roen igen har bredt sig. For den travle kører er det også en sikkerhed, at de to store skivebremser på forhjulene klarer opgaven fint, selv om der skal hives godt i håndbremsen for at få stoppet de mange kilo.
På det tekniske område skal det fremhæves, at trækkraften overføres til baghjulet via en rem a la Harley. Den kræver ikke ret megen vedligeholdelse, og da den sorte farve har bredt sig over motor og køler, er der heller ikke vanvittigt megen krom at pudse. Lidt mere end en vandslange skal der dog til, hvis maskinen og dens lak skal vise sig fra sin bedste side.
Perfekt sidestilling
Måske skal mindre kørere strække sig noget frem for at nå det brede styr, men for undertegnede på 191 cm var siddestillingen perfekt. Ud med armene og frem med fødderne på de to trinbrædder, og positionen lignede noget, en ergoterapeut kunne have fundet på. I hvert fald var det fysisk helt uden problemer at snuppe flere timers kørsel i træk.
Under kørslen er det også en fordel, at den meget enkle kilometertæller med få advarselslamper ikke er placeret på benzintanken, men rykket op på styret, hvor det er muligt at holde øje med hastighed og afviserblink uden at se væk fra vejen.
Harley og Yamaha
Udseendet beskrives bedst med ord som lang, lav og strømlinet. Sådan lidt dollargrinagtigt, måske for at gå hjem hos amerikanerne, der kan spekulere over, at XVS 1300’s motor har næsten samme styrke som Harley-Davidsons nye 1584 ccm store motor, og at motorcyklen har mindst lige så gode køreegenskaber samt en pris – i hvert fald i Danmark – på omkring det halve af en klassisk Harley.
Så er der naturligvis stilen til forskel. Der har Yamaha satset på at forenkle og modernisere udtrykket. Hjul med stiliserede eger, den fede forgaffel, den mørke motor og to i en-udstødningen er eksempler på det sigte.
Så alt i alt har Yamaha bygget en klassisk cruiser med moderne touch og kræfter ’nok’ .