<body><script type="text/javascript"> function setAttributeOnload(object, attribute, val) { if(window.addEventListener) { window.addEventListener('load', function(){ object[attribute] = val; }, false); } else { window.attachEvent('onload', function(){ object[attribute] = val; }); } } </script> <div id="navbar-iframe-container"></div> <script type="text/javascript" src="https://apis.google.com/js/platform.js"></script> <script type="text/javascript"> gapi.load("gapi.iframes:gapi.iframes.style.bubble", function() { if (gapi.iframes && gapi.iframes.getContext) { gapi.iframes.getContext().openChild({ url: 'https://www.blogger.com/navbar/6851831156504760911?origin\x3dhttp://laekremotorcykler.blogspot.com', where: document.getElementById("navbar-iframe-container"), id: "navbar-iframe" }); } }); </script>
mandag

Strømlinet og lavtflyvende japaner


Yamaha har udviklet en helt ny vandkølet V2-motor med direkte indsprøjtning til den japanske families nye cruiser, XVS 1300A Midnight Star. Den har masser af solide kræfter i sig. Og den giver gerne kræfterne fra sig, især hvis den kommer lidt op at snurre. Derfor kan den tunge bamse fint levere andet end den helt rolige cruiser-hygge og friste til lidt frisk kørsel.

Da maskinen samtidig har en meget kontant opførsel, var det alt andet end kedeligt at tilbringe en solfyldt dag med den på små sydfynske landeveje. Affjedringen både for og bag opleves ret hård, så meget, at bump i vejen nogle gange gik lige op i bagsædet. Gevinsten er, at den tager svingene uden slør – så grænsen for nedlæg er kun den naturlige for en tung cruiser, nemlig at frihøjden ikke er stor.

Men tilbage til motoren, for med dobbelte balanceaksler er der også sagt farvel til ubehagelige vibrationer fra de solide stempler. Uanset hvor hurtigt de går op og ned. Og da motorcyklen er en sværvægter på små 300 kg – læg dertil chauffør og benzin – skal maskinen i sving for at trække rigtigt. Det betyder igen, at der skiftes gear lidt oftere end på så mange andre cruisere. Det er dog ikke noget problem, for gearskiftet er præcist, og 4. og 5. gear fordeler normalt langt de fleste opgaver mellem sig. Motorens trækkraft klarer resten.

Anstrengende gearskift
På Sydfyns helt smalle veje måtte de mindre gear også i sving, og derfor blev det trættende at bruge Yamahaens hæl-tå-gearskift. Det kan maskinen godt undvære til fordel for en enkelt gearpedal, der kan vippes op og ned af forfoden.

Skulle en hidsig karl have lyst til at køre omdrejningerne helt i top, har Yamaha valgt at beskytte motoren. Ved for høje omdrejninger slår den tændingen fra den forreste cylinder, indtil roen igen har bredt sig. For den travle kører er det også en sikkerhed, at de to store skivebremser på forhjulene klarer opgaven fint, selv om der skal hives godt i håndbremsen for at få stoppet de mange kilo.

På det tekniske område skal det fremhæves, at trækkraften overføres til baghjulet via en rem a la Harley. Den kræver ikke ret megen vedligeholdelse, og da den sorte farve har bredt sig over motor og køler, er der heller ikke vanvittigt megen krom at pudse. Lidt mere end en vandslange skal der dog til, hvis maskinen og dens lak skal vise sig fra sin bedste side.

Perfekt sidestilling
Måske skal mindre kørere strække sig noget frem for at nå det brede styr, men for undertegnede på 191 cm var siddestillingen perfekt. Ud med armene og frem med fødderne på de to trinbrædder, og positionen lignede noget, en ergoterapeut kunne have fundet på. I hvert fald var det fysisk helt uden problemer at snuppe flere timers kørsel i træk.

Under kørslen er det også en fordel, at den meget enkle kilometertæller med få advarselslamper ikke er placeret på benzintanken, men rykket op på styret, hvor det er muligt at holde øje med hastighed og afviserblink uden at se væk fra vejen.

Harley og Yamaha
Udseendet beskrives bedst med ord som lang, lav og strømlinet. Sådan lidt dollargrinagtigt, måske for at gå hjem hos amerikanerne, der kan spekulere over, at XVS 1300’s motor har næsten samme styrke som Harley-Davidsons nye 1584 ccm store motor, og at motorcyklen har mindst lige så gode køreegenskaber samt en pris – i hvert fald i Danmark – på omkring det halve af en klassisk Harley.

Så er der naturligvis stilen til forskel. Der har Yamaha satset på at forenkle og modernisere udtrykket. Hjul med stiliserede eger, den fede forgaffel, den mørke motor og to i en-udstødningen er eksempler på det sigte.

Så alt i alt har Yamaha bygget en klassisk cruiser med moderne touch og kræfter ’nok’ .

Fræk og sjov i byen


BMW slår med G 650-serien til i den lette klasse. Fræk og frisk ser den ud, med sin høje og lette konstruktion og sine røde pletter hist og pist i det grå. Men vigtigere er det, at den også kører både friskt og frækt, denne BMW G 650 Xmoto.

Det er en ren fornøjelse at smutte rundt med den inde i byen eller på de små snoede landeveje. Den er nem at køre og helt til at regne med i sving og ved de hurtige undvigemanøvrer, som kørsel i byen altid fører med sig.

Af de tre modeller i denne serie er Xmoto netop bygget til et liv på asfalt, mens G 650 Challenge er en ren offroader, og G 650 Xcountry placerer sig midt imellem de to andre.

Kernen i de tre modeller er en vandkølet encylindret motor med fire ventiler og elektronisk indsprøjtning. 53 hestekræfter og et moment på 60 Nm lyder måske ikke af så meget, men når cyklen kun vejer 147 kilo i tør vægt, er den hurtigt ude af starthullerne og rykker friskt af sted.

Motoren trækker godt – og råt – fra bunden, og selv om der ikke er nogen omdrejningstæller, så kan det både høres og mærkes, når der skal skiftes gear op eller ned. Der er kontant afregning, og dens vibreren bliver på godt og – kun lidt – ondt også hurtigt en del af køreoplevelsen.

Gearskiftet virker blødt, men et par gange også lidt upræcist. Bremserne klarer sin opgave fint nok, selv om der kun er en enkelt skive foran og en bag. Også når køreren – som i dette tilfælde – ligger i den tungere ende. Men netop med denne solide vægt i sadlen gav det også respekt for affjedringen og støddæmpningen, at den kan justeres helt perfekt. Uden brug af værktøj.

Instrumenteringen er spartansk: Det er muligt at se hastigheden og antal kørte kilometer, en triptæller kan også listes frem, men så klarer nogle lamper resten som at fortælle, at der snart skal benzin på. To gange ros skal der lyde til udstyret i øvrigt: For det første er spejlene rigtigt gode, for det andet er det skønt at køre på en BMW, hvor der kun skal en knap til at regulere blinklysene og ikke tre som på de andre modeller.

Måske for at understrege, at denne maskine er mere til det frække end det fornuftige, er der ikke fodhvilere til en bagsædepassager. De kan dog eftermonteres, men sadlen lægger nu ikke op til det. Den er smal, ret hård og ikke til lange ture. Bare under en kort udflugt fra København til Helsingør med lidt afstikkere var det på hjemvejen nogle gange nødvendigt at dæmpe ømheden ved at stå lidt op på de faste fodhvilere.

Men der er heller ikke tale om en langturscykel, selv om den oprette kørestilling føles naturlig og afslappet. Med en sædehøjde på 90 cm er maskinen i øvrigt ikke til de kortbenede.

Men er benene lange nok, er Xmoto en godt bud til kvik pendling fra forstaden og til sjove ture i omegnen. Et stort minus er der dog: Prisen. 150.000 kroner er mange penge for en encylindret motorcykel som denne. Konkurrencen er ekstrem hård i det prisleje. Men er pengene der, så er der også sjov for hver en øre.

Pris: 145.923 kr.

Motor: 1 cyl. vandkølet firetakt, 652 ccm, 53 hk v. 7.000 omdr./min.

Topfart : 170 km/t, 0-100 km/t: 4,1 sek..

Vægt tør: 147 kilo?

Garanti: 2 år.

Konkurrenter:

Aprilia Pegaso 650 Trail. Pris 79.999 kr., 1. cyl. vandkølet firetakt, 660 ccm, 48 hk.

Yamaha XT 660 X. Pris 109.998 kr., 1 cyl. vandkølet firetakt, 660 ccm, 48 hk.

KTM 690 Supermoto. Pris 160.485 kr., 1 cyl. vandkølet firetakt, 654 ccm, 63 hk.

Plus: Frisk og nem at håndtere, rå og kontant motor, gode spejle, let at indstille affjedring

Minus: Ret dyr, kun for langbenede, lidt bøvl med gear

Ekstrem stærk, men venlig motorcykel


Suzuki B-King: en muskelmaskine, der skal behandles med respekt af en erfaren kører.
Se lige dette regnestykke: Den lynhurtige og sportslige bil, BMW 335i, har 306 hk, og den vejer 1.610 kg. Den udstråler overskud. Hvordan ville den så ikke være, hvis motoren leverede 1.260 hk?

Måske en vanvittig tanke, men netop så vildt er forholdet mellem hestekræfter og vægt i den nye Suzuki B-King motorcykel, hvor der er 184 hk til at flytte rundt på 235 kg. Her kan der snakkes om overskud. Et ekstremt overskud.

Det var derfor med stor respekt, jeg kørte af sted for at teste den nye muskelmaskine. Den hidtil stærkeste serieproducerede nøgne motorcykel. Altså en motorcykel bygget uden kåbe til kørsel på gader og veje. Når selv et lille drej på håndtaget kan medføre en reaktion, der mest minder om en eksplosion, kræver kørslen selvbeherskelse. Og den havde jeg.

I hvert fald det meste af tiden. For de svenske efterårsveje, vi besøgte, var for smattede til at tjekke motorcyklens grænser. Og de grænser er det i det hele taget umuligt at komme i nærheden af på en almindelig vej, men nogle gange skulle jeg jo prøve accelerationen, og så rykkede vi som nogle andre astronauter.

Overhalinger sker også lynhurtigt: Tænk tanken, og du er forbi. Måske næsten for hurtigt, for et par gange opdagede jeg, at vi for at komme forbi Volvo’erne var røget op på 180 km/t uden at tænke over det. På et par sekunder. Jeg tænkte bare på at holde forhjulet nede. Og på ikke at blæse af.

Så den er for vild og voldsom. Det stressede lidt i begyndelsen, men efter nogle hundrede kilometer på muskelbamsen skiftede oplevelsen af maskinen, for selv om den bør være total forbudt for uerfarne kørere, så er den faktisk nem at kontrollere og venlig i sin adfærd. Og med solide og fintfølende radial-bremser foran er det nemt at få den halvtunge maskine ned i fart igen. Mon ikke ABS-bremser dukker op senere?

Det er endda muligt at trykke sig til roligere kørsel. Med knappen ’B’ er det muligt at dæmpe motorens moment og effekt. Der startede jeg forsigtigt. Efter et par timer vendte jeg tilbage til den rå indstilling ’A’. Og der blev jeg resten af tiden, for i ’A’-indstillingen forsvandt den lidt gumpetunge fornemmelse, og maskinen føltes lettere og sjovere.

Når det er muligt at være i nærkontakt af 3. grad med en sådan styrke uden at miste kontrollen, så er der ikke noget at betænke sig på. Efterhånden blev det også klart, at selv om råstyrken er absurd, er der tale om en maskine, der let lader sig bruge i hverdagen og til roligere klassiske MC-ture, hvor vinden på overkroppen gør det sjovest at overholde fartgrænserne.

Malterser pigesjov


Malteser pigesjov?? hvis du skulle være i tvivl om hvordan sådan nogle små labre sataner skal være seå se lige her:

Det er jo sådanne små julegodter man skulle have gående rundt i garagen...
Klik ind her http://playchocolateball.com og deltag konkurencen om en tur til guds eget land - og der hvor de rigtige maskiner bliver produceret. God vind.